Nældefeber (Urticaria) – let at behandle med akupunktur
Nældefeber er som regel en af de lidelser, der er lettest at gøre noget ved med akupunktur. Lidelsen kan give kløe, rødme og hævelse af huden på hele kroppen. Allerede under første behandling hos Grenaa Akupunktur, vil man som regel kunne mærke at kløen fortager sig. Behandlingen virker kølende, hvilket også virker godt på hævelsen og rødmen i huden.
Årsager til nældefeber
Der er som regel en årsag til al sygdom. Det gælder også nældefeber, der oftest udløses af overfølsomhed for medicin. Det, der giver selve hævelsen og rødmen af huden, er histamin, som også frigives ved andre allergiske reaktioner. Derfor er allergikere ekstra udsatte for at få nældefeber. Varme og fugt forværrer tilstanden. Føde- og drikkevarer kan ligeledes udløse eller forværre tilstanden. Det er især alkohol, mejeriprodukter og sukker, der er skurkene.