Tilføj din overskrift her
Reaktioner under selve akupunkturbehandlingen
Kommer man med en lidelse, som er mærkbar under selve behandlingen, så forventes det, at der kommer umiddelbare reaktioner mens der behandles. Har man eksempelvis en smerte i et led eller i en muskel, så vil denne smerte blive brugt som test. Når en nål er placeret, så vil der blive spurgt ind til om smerten umiddelbart bliver bedre eller værre. er der ingen reaktion, eller er reaktionen negativ, så tages nålen ud, og der forsøges med andre punkter indtil der er opnået et tilfredsstillende resultat. Måske er det slet ikke smerten, som testes, der er hovedproblemet, men virker behandlingen på smerten, så virker den sandsynligvis også på kroppens andre problemer. Det handler nemlig om at skabe en generel balance i hele kroppen.
Reaktioner efter behandling med akupunktur
Det er naturligt, at der opstår visse forbigående reaktioner i kroppen efter en akupunkturbehandling. Reaktionerne kan f.eks. være: Træthed, svimmelhed, stærkt lugtende afføring og urin. Nogle taber sig endda et par kilo i løbet af få dage, efter første behandling, fordi de kommer af med mere afføring og/eller væske. Det er tegn på, at behandlingen har startet en udrensningsproces. For at hjælpe denne proces er det vigtigt at drikke rigeligt med kuldslået (lunkent) vand.
Mange gange virker behandlingen overraskende godt umiddelbart under og lige efter en behandling, men efter timer eller dage kan virkningen aftage gradvist. For hver behandling vil tilstanden som regel blive mere stabil.
I kroniske tilfælde vil nogle få en kortvarig opblussen af gamle symptomer. Dette skal dog opfattes positivt, da sygdommen går fra at være kronisk, med få eller ingen symptomer, til akut for derefter at forsvinde. I de fleste tilfælde vil lidelserne dog blot forsvinde i takt med behandlingerne.
Ved akutte lidelser vil der som regel ikke være “negative” reaktioner efter en akupunkturbehandling.
Da vores organisme starter helbredelsesprocessen indefra, kan symptomerne vandre fra det indre mod det ydre, før de forsvinder. På samme måde kan symptomer fra midt på kroppen bedres, mens de trækker mod enderne (fødder, fingre eller toppen af hovedet). Gert Karlson har skrevet en artikel om reaktioner efter en akupunkturbehandling. Den finder du på side 30-31 i magasinet Akupunktur.